|
En skibsmaskinists opgave er først og fremmest, at sørge for, at alle maskiner om bord fungerer som de skal. En skibsmaskinist kan efter 24 måneders godkendt fartstid, indgå i besætningen som maskinchef med bevis som skibsmaskinist af 1. grad på handelsskibe, som har en fremdrivningseffekt på indtil 2999 k W. En skibsmaskinist kan varetage opgaver som arbejdsleder om bord under gældende regler og forhold. |

|
|
Adgangskrav
Det er ikke længere nødvendigt at have sejltid for at blive optaget på uddannelsen. Se adgangskravene her
Sundhedsbevis For at kunne optages på uddannelsen, skal du have gyldigt sundhedsbevis. Du skal henvende dig hos en søfartslæge for at få beviset. Søfartsstyrelsen dækker udgifterne ved lægeundersøgelsen.
Økonomi. Uddannelsen er SU/SVU berettiget. Det afhænger af alder, uddannelsen og arbejdssituation, hvilken støtte du kan få. Som noget nyt har ledige mulighed for at søge om uddannelsesydelse. Læs mere her
Bo i Frederikshavn Det er ikke det store problem, at finde en bolig i Frederikshavn. Kollegierne og Frederikshavn Boligforening har ofte ledige værelser og lejligheder og derudover findes der mange private udlejere. På MARTEC giver vi gerne en hjælpende hånd med at finde en bolig.
Uddannelsens opbygning 20 ugers teori 3 måneders praktik til søs 10 ugers teori
* Det kræves at minimum 12 tilmelder sig uddannelsen for at holdet bliver oprettet. |
Uddannelsen
Maskinistuddannelsen er ideel, hvis du er uddannet inden for jern og metal og har lyst til at arbejde til søs. Uddannelsen er også oplagt som overbygning, hvis du allerede har en maritim uddannelse som skibsmekaniker eller skibsassistent. Den er nemlig tilrettelagt sådan, at du ikke behøver gennemgå hele forløbet, hvis du allerede har bestået nogle af emnerne. Har du tilstrækkelig søerfaring, behøver du f.eks. ikke tage søpraktik.
Undervisningen indeholder emner som automation, brandbekæmpelse, elektroteknik, hydraulik og pneumatik, kedellære, motorlære, maritimt engelsk, informationsteknologi, køleteknik, skibsteknik, sundhedslære, søsikkerhed, søret og skibsadministration og vagttjeneste. Dertil kommer perioder med søpraktik.
Undervisningen er i høj grad praktisk og der bliver lagt meget vægt på det tekniske. Derudover er der fokus på det ledelsesmæssige aspekt, da skibsmaskinisten skal kunne fungere som leder og håndtere et stort ansvar.
Du kan se hele uddannelsesplanen her |